Geophagus pellegrini er en fredelig cichlide som jeg så første gang i 1991 da jeg sammen med min gode ven nordmanden Alf Stalsberg var på rejse til Colombia hvor blandt andre vores formål var at finde Geophagus pellegrini og Cichlasoma microlepis.

Fra hovedstaden Bogota hvor vi lejede en Jeep startede en 2 døgns køretur ind over Andesbjergene til Choco-provinsen der ligger i det nordvestlige Colombia. Da vi var kommet over Andesbjergene efter en noget hård køretur på meget dårlige veje nåede vi hovedstaden i Choco provinsen der hedder Quibdo efter en overnatning her skulle vi køre Ca. 85 km ad en junglevej til byen lstmina. Undervejs skulle vi krydse Rio Atrado med en flodpram ved et lille sted der hedder Yuto.  Men inden vi nåede dertil stoppede vi ved forskellige mindre skovbække for at se hvad der var af fisk, det var mest tetra ,maller og ungefødende og nogle forskellige Andinoacara pulcher tyber.

Da vi var kommet over Rio Atrado kørte vi ca 4 km ad vejen mod Istmina her gjorde vi holdt ved et vandhul, for at se hvad der var af fisk. Selve vandhullet var ikke særlig stort ,det var vel ikke mere end ca 5-6 meter i diameter, overfladen så lidt død ud . men vi kunne se at vandet sivede langsomt igennem og løb ud på vej en hvor det dannede en lille rende . her i denne rende fangede jeg i øvrigt mine første killifisk en rivulus art. I selve vandhullet var der i tusinvis af kejserteta. ungefødende, knivfisk og Andiniacara pulcher tyben samt en del andre for os ukendte tetra. Jeg må nu lige fortælle en lille historie om hvorfor jeg husker lige præsis dette sted. Alf Stalsberg der er en meget ivrig for at fange fisk er da også meget hurtig med at få snorkelen på og så på hoved i vandet og glemmer alt omkring sig. Efter at vandhullet var godt undersøgt og vi havde fanget diverse fisk skulle vi pakke sammen for at køre videre.

 Alf der altid køre vores bil så lige pludselig noget stresset ud, han begyndte at rode alting igennem og spurgte om vi havde set hvor han havde lagt nøglen, det var der ikke. Så mente han at han havde haft den i baglommen på sine badeshorts og dem havde han på i vandet. Alf tog snorklen på igen og ud i vandhullet for at under søge bunden men da der er masser af blade fra træerne og et tykt lag dyng opgav han med at lede efter nøglen. Jeg skal lige indskyde at vi havde selvfølgelig ingen ekstra nøgle med ,det er jo lige Sydamerika på en studs.Andinoacara biseriatus Alf Stalsberg og Sven Fornbeck der er svensker blev enige om at de ville gå tilbage til Yuto ved Rio Atrado for at se om der var en låsesmed der ,ellers skulle de helt til Quibdo og dette ville tage så lang tid at de ikke ville være tilbage før næste dag.

Vi Erik Lind Larsen. Kaj Andersen og jeg begyndte så småt at indstille os på at overnatte ved bilen. Erik Lind Larsen gav ikke så let op ,han begyndte bogstavelig talt at grave al dyngen op af vandhullet med de bare næver et syn for guder. Kaj og jeg endevendte bilen på ny . Kaj fik fat i Alfs fototaske og tømte den ud og med et udbrød han. forfanden ,nøglen er her.

Så vi fik hurtigt pakket sammen og kørte efter de to andre, der var nået et godt stykke ad vejen mod Yuto. Da vi kunne se dem trykkede vi på hornet som bare gale. Det er svært at beskrive det udtryk de havde i ansigtet da de så bilen komme kørende . Alf udbrød hvor var nøglen ,i din fototaske selvfølgelig, hvor ellers . Det koster, det koster udbrød vi i kor. Jaja der er gratis cerveza til alle i aften lovede Alf. Alt endte lykkeligt denne gang og fremover ved vi alle hvor nøglen blev lagt . Vi var nu en oplevelse rigere og det vil der blive talt meget om. når vi mødes.

 Vi nåede byen Istmina hvor vi skal have base den næste uges tid . Istmina er en by med næsten udelukkende sorte mennesker og er så absolut det fattigste sted i Colombia . der er frygtelig beskidt med dertil hørende dårlig hygiejne en stank uden lige kloarkvandet løber ned af gaderne, der er omkranset af butikker der er lavet af blikskure. og der er en læben og en frygtelig støj for alle de gamle udtjente biler, hvor skærmene hænger og dingler. Det er lidt underligt at færtes her folk næsten nedstirrede os , og kaldte os for Gringo så vi gik meget tæt sammen og aldrig alene på gaden.

Nå men vi var komme her for at genfinde Geophagus pellegrini. Så vi stod tidligt om om morgenen for at drage ud i de forskellige vandløb, der alle her i området har forbindelse med den store flod Rio San Juan der løber tæt forbi byen Istmina. De første Geophagus pellegrini fandt vi i en lille bæk der krydser vejen ca 7 km fra Istmina mod Condoto. I bækken der har en meget god gennemstrømning er bundlaget nærmest en groft grus med nogle større sten imellem. Udover Geophagus pellegrini fangede vi Cichlasoma atromaculatum, Andinoacara biseriatus. maller. tetra og ungefødende. Her fangede jeg kun et par små unger af Geophagus pellegrini. En af de andre dage kørte vi ad en anden vej hvor vi gjorde holdt ved en bro der går over Rio Tirado her viste det sig at der var mange G. pellegrini .

Alf og Kaj trak vod og fangede voksne fisk, som jeg syntes var for store til at tage med hjem. Så jeg gik ned af floden til et sted hvor vandstanden var omkring 25-30 cm høj. her var der masser af yngel af Geophagus pellegrini selv om de er meget hurtige så lykkedes det mig at fange 4 stykker med et håndnet, så nu havde jeg 6 Geophagus pellegrini. Det lykkedes mig at få alle 6 stykker med hjem . Efter et års tid var mine fisk legemodne . selve legen foregår på samme måde som Geophagus steindachneri . [ under denne.] Det første kuld jeg fik blev der kun 10 stk af som hurtigt blev delt ud til andre akvarister. Men så gik det slag i slag med opdræt og der var en stor efter spørgelse efter dem . det største kuld jeg har talt var på 69 unger.  Når man vil holde Geophagus pellegrini er min erfaring den at 2 hunner eller flere til en han er det bedste for at skåne hunnerne for hannens kurmageri.

 Akvariet til Geophagus pellegrini bør være omkring 250 liter da Geophagus. pellegrini kan blive omkring 25 cm . Akvariet må gerne være dekoreret med planter , trærødder .og sten så hunnen har noget at gemme sig i når den har leget. Den er en yderst fredelig overfor andre fisk, så man kan godt holde de små tetra sammen men med dem, for eksempel kejsertetraen som den lever sammen med i naturen. af cichlider skal man vælge nogen med et fredelig gemyt. Det er nu mange år siden vi fangede Geophagus pellegrini og jeg har haft dem i mine akvarier lige siden og hver gang jeg besøger en akvarist i Danmark . Norge og Sverige er det med en stor glæde at vide at de Geophagus pellegrini de har stammer fra dem vi havde med hjem i 1991.

 Geophagus pellegrini . Geophagus steindachneri og Geophagus crassilabris bliver sikkert flyttet over til deres egen slægt.. På grund af at disse tre arter er de eneste der er ovophile det vil sige at de hører til de såkaldte ægte mundruger der tager æggene op i munden straks efter at de er lagt. hvorimod de andre arter i slægten Geophagus er larvophile , dette vil så sige at de venter til der er udviklet larver i æggene og så først tager de dem i munden.

Home