Geophagus crassilabris Costodia variant

 1996 var jeg på en rejse til Panama sammen med Alf Staisberg ,Benny B .Larsen ,Torstein Tønnesen og Bjørn Rildå. Vores formål var blandt andet at fange en anden ovophil Geophagus, der kun lever i området omkring Panama kanalen., Alf var over internettet kommet i kontakt med en amerikansk akvarist der hedder Lemuel Bryant der også var intresseret i cichlider. Han arbejdede på den amerikanske militær base i Panama . Og han ville være behjælpelig med at få en tilladelse til at til at studere flora og fauna i Soberanian Nationalpark. Lemuel eller Lem som han hedder i daglig tale , tog imod os i lufthavnen, for det var aftalt at han skulle med os i den første uge hvor vi ville undersøge vandløb ad Panamerika vejen ned til Darien En provins der har grænse ned til Colombia. Pan Amerika Highway når man hører dette navn ,tror man at dette er en stor asfalteret vej . men det er den ikke på dette stykke ned mod Darien på det første stykke er det en grusvej hvor vi måtte køre meget langsomt på grund af store huller som vi nærmest zikzakede imellem så vi blev godt rystet rundt inde i bilen. Her i Panama er der mange vandløb og det er der også her, ned ad Pan Amerika vejen, vi undersøgte flere af disse .hvor vi blandt andet overnattede på bredden af en af disse nemlig Rio Chichebre der løber imellem byen Chepo og Yaviza.

 Her fangede vi Andinoacara coeruleopunctatus. Vieja tuyrensis og nogle ungefødende. Her fik jeg min første forskrækkelse . vi skulle campere på flodbredden og det så ud til at blive regnvejr. vi redte vores beskedne leje som bestod af et soveunderlag. sovepose og en presenning til at lægge over os . under et stort træ hvor flodbredden bestod af rullesten så man skulle nærmest være Kafir. Da det var blevet mørkt var det et smukt syn at se ildflueme lyse op. samtidigt med alle lydene fra frøer og Cikader.

Men vi faldt hurtigt i søvn efter dagens strabadser, jeg lå lige på ryggen og kun med hovedet uden for presenningen og lige pludselig landet der et dyr lige på mit bryst, så jeg blev så forskrækket at jeg sprang op og skreg, hvad fanden sker der her, jeg vil tro at dette dyr hvad det så end var, blev lige så forskrækket som mig. Jeg havde selvtfølgelig vækket de andre, Benny der lå tættes på spurgte hvad det var og jeg fortalte hvad der skedte. imens der lød en latter fra de andre. Jeg lagde mig til rette igen, men denne gang trak jeg hovedet med ind under presenningen og det varede noget inden jeg faldt i søvn igen.

Vieja tuyrense

Næste dag kørte vi videre mod Darien - vi fiskede i forskellige vandløb som vi kom forbi og dem vi ikke undersøgte ville vi tage på vejen tilbage. Da det igen var ved at blive den tid på dagen hvor vi skulle til at lave aftensmad , fandt vi en lille åben plads et lille stykke fra vejen. Her blev vi enige om at vi ville campere , Alf begyndte at tilberede maden imens vi andre begyndte at samle nogle lange pinde som vi byggede et stativ af og lagte vores presenning over så det dannede noget der lignede et telt, alt imens vi blev underholdt af cikader, frøer og brøleaber i baggrunden.

Efter vi havde spist var det næsten mørkt og vi skulle til ro. Myggene var så småt begyndt at summe omkring os. Benny havde lånt nogle rigtige myggenet ,sådant nogle som man hænger over en seng. og dem havde vi hængt ind over vores soveposer. Det var kun Alf ,Benny og mig der ville sove under presenningen. Torstein ville sove i bilen og Lem havde et lille enmands telt at sove i. Da vi havde lagt os tiltog det med myg og det blev være og være og de begyndte at stikke Alf der lå ved siden af mig begyndte at udbryde forskellige forbandelser over de satans myg, og sagde at vi var heldige at vi havde et myggenet over os. Men det udviklede sig til den mest forfærdelige nat jeg nogen har haft på mine rejser til sydamerika, jeg har aldrig oplevet så mange myg på en gang. der var lige pludselig i tusindevis af myg på vores myggenet ikke alene uden på, men også inden under og der var forfærdelig summen og de bed og de bed selv om vi prøvede at krybe helt ned i soveposen , så vi fik ikke lukket et øje denne nat.

 Da det blev lyst var det med at komme ud af dette helvede for de eneste myg der var til stede nu. var dem der var inde under myggenettet og der var helt sort. Vi talte meget om hvorfor at der var kommet så mange myg ind under myggenettet og vi kom frem til at der nok var fordi vi lå direkte på jorden. så det var slut med det.Efter at være kommet sig over dette helvede og vi havde fået pakket sammen var det med at komme videre, vi stoppede ved en lille by der lå ved vejen her var der en slags restauration her er kunne vi få noget mad der bestod af juice , ristet brød og stegte æg som er vendt rundt panden . æggene holdt jeg mig fra, for der er nok andet man kan få dårlig mave af. Det hjalp lidt på humøret at få lidt at spise så vi var friske til at køre videre mod Darien.

Vi er nu kommet så langt, at vejen nærmest kun er et hjulespor og da det regnede ca en gang i døgnet i februar da vi var der, så var vejen noget opløst. Og da vi nåede til ca 22 km fra byen Yaviza som var målet her i Darien, Kom de næste problemer. her var vejen simpelthen så op løst at selv om vi kørte i jeep med 4 hjuls træk var den svær at komme igennem. Vi kørte i to jeeps Benny og Lem kørte sammen, Alf, Torstein og jeg i den anden og vi kørte foran . da vi nåede til et sted hvor vejen nærmest så lidt betænkeligt ud . var der nogle store mudderhuller ,men da det også så ud til, at der var andre der havde passeret her ,besluttede vi , at vi også ville forsøge. Vi kørte lidt tilbage for at få lidt fart på så vi bedre kunne komme igennem, men lige med et havde jeepen sat sig fast på under siden, så hjulene bare kørte rundt i mudderet . Vi fik nu fået røde øre, hvad skulle vi nu gøre, Lem der kørte i sin egen jeep med firehjuls træk ville forsøge at trække os tilbage og med en masse besvær lykkedes det også.

Vi var selvfølgelig meget lettet over at få bilen fri, men lidt slukøret for nu endte turen til Yaviza her 22 km før målet på rejsen ad denne vej. Vi gik lidt rundt og tog nogle billeder af området . da der dukkede en stor lastbil op vi kiggede lidt på, ville den komme igennem. nej den kørte også fast . men idet samme kom der en kolossal stor gummiged fra modsatte side den fik trukket lastbilen fri og kom så over på den anden side hvor vi var, Lem der bor her i Panama taler flydende spansk talte med manden der kørte gummigeden den havde en stor skraber foran om han ikke kunne skrabe alt mudderet ud af hullet, det kunne han godt. men han ville have 10 dollar og noget at drikke. Ok sagde vi andre , men hvordan er vejen videre frem, ingen problemer sagde manden ,så han skrabede alt mudderet væk og fik sine dollar og noget at drikke , han var meget fornøjet over at vores drikkevarer var kolde her midt i junglen , men Lem havde en køleboks tilsluttet batteriet.

 Vi kom godt igennem dette hul og kørte videre , han havde sagt at vejen var nogenlunde god resten af vejen til Yaviza, men hel god var den nu ikke, vi nåede til et sted der så mindst lige så farlig ud .men her var der nogen der havde lagt nogle grene op på skrænten at vejen og kørt uden om. Vi stod ud af bilen for at se nærmere på skråningen. Lem ville prøve at komme igennem, det så noget farligt ud bilen hoppede og dansede noget, men han kom igennem og så var det Alfs tur det gik også godt. Men det varede ikke længe før næste forhindring var der, her var det svært at komme igennem . Oven for vejen lå der nogle huse og vejen der op, var en høj skrænt der bestemt ikke var beregnet for biler. Alf ville forsøge at komme op over imens stor vi at kiggede på. Han gjorde sig klar og tog tilløb til og med speederen i bund , susede han i slingrende bevægelser op på skrænten det så mildest talt meget farlig ud, da han når halvvejs op på skrænten ryger bag døren op og al vores bagage flyver så og sige rundt på skråningen . men han kommer op, og lærd af synet sikrede Lem alle døre og kørte lidt mere forsigtigt op. Efter en del mere eller mindre forhindringer når vi byen Yaviza.

Lille vandløb Tutomate

 Her i området består befolkningen hovedsagelig af sorte og indianer fra Chocostammen der var kun meget få hvide ,og en af dem skulle vi få nærmere kendskab til. Han ejede det eneste hotel i Yaviza der hedder Tres Americanas der efter navnet skulle være et godt hotel , men det var det værste slum ,i selve restauranten var der stampet jordgulv og køkkenet var et lille rum med et bliktag der var så utæt at det regnede ned, bag ved køkkenet var der et stort rum hvoraf ca det halve var indrettet med små arenaer der blev brugt til hanekampe,i den anden halvdel var der indrettet en biograf hvor stolene bestod af en træbænk i tre etager samt nogle runde træstykker på jordgulvet. I den ene ende var der et fjernsyn og en videomaskine, strømmen til disse kom fra en bensin drevet generator. Hotelejeren en stor fed mand der nærmest styrede denne lille by som en mafiaboss han havde forestilling hver aften og folk stod i kø for at komme ind og se en videofilm for et eller andet beløb.

Selve værelserne lå i en bungalow bagved restautionen . nogle usle huller der efter vores forhold havde været forbudt og revet ned. Da det var nået at blive mørkt og der ikke var noget rigtigt lys da vi skulle sove kunne vi ikke rigtig se sengenes standard ,men man kunne fornemme at den ikke var særlig god. Jeg besluttede mig for at sovet i min sovepose og dette er meget varmt i troperne, så jeg lukkede lynlåsen lidt op for at få noget luft. Da jeg vågnede kløede det over hele min krop, og ved nærmere efter syn havde jeg en masse røde prikker over det hele ,daj eg undersøgte sengen var der i tusindevis af bitte små insekter der lignede myrer. Det viste sig at de også var i Bennys madras , dette var ikke særlig hyggeligt for vi skulle have en overnatning mere og der var ikke rigtig andre andre steder vi kunne overnatte.

Nå men vi skulle ud at fiske, så vi spurgte hotelejeren om han kendte en indianer der kunne sejle os op ad floden. Det skulle han nok sørge for og den første morgen stod han klar, og vi gik ombord og sejlede opad Rio chico vi stoppede efter vi havde sejlet et godt stykke tid for at fiske . her fangede vi Cichlasoma spec som tyskerne kalder den store grønne , her var også Geophagus pellegrini , maller ,tetra , Vieja tuyrense og Andinoacara coeruleopunctatus Det er ikke helt ufarligt at snorkle rundt i floderne det opdagede vi ved at indianeren stod og råbte Aqua El Rio og fægtede med arme . da opdagede vi først at vandstanden i floden var steget gevaldigt og indianeren havde redet alle vores ting der stod på flodbredden,der nu var dækket af vand. Det viste sig at der var kommet en masse regn længere oppe af flodsystemet Vi måtte i hast stoppe fiskeriet for strømmen blev meget stærk og det var meget svært at komme op i canoen.

 På vejen tilbage besøgte vi indianerlejren Corozal . da vi kom op i lejren spurgte vi den første indianer vi mødte om vi måtte fotografere , han svarede det må i spørge den gamle om . det var høvdingen han var nede ved floden at bade . men kom op da han så os og vi spurgte om vi måtte fotografere. han kikkede på os og så meget betænkeligt ud. No no sagde han, samtidig med han stod og svingede pegefingeren frem og tilbage . Vi sagde ok og begyndte at gå rundt i lejren hvor vi fandt et hus hvor de solgte hjemmelavede ting ,som vi så forhandlede om og fandt frem til den pris de skulle have for de forskellige ting vi købte.

Amphilopus altifrons

 Da vi var kommet tilbage til hotellet skulle vi have noget at drikke , imens vi sad og drak en øl dumpede der 5 europæer ind i lokalet de talte engelsk, og vi hilste på hinanden for det er ikke normalt man træffer nogen fra europa på disse kanter. Det viste sig at det var 2 tysker 2 englænder og en dansker det var en pige som kom Næstved. fra Da jeg også har boet i Næstved kom vi selvfølgelig i snak , og spurgte om hvad der havde bragt hende hertil , jo hun studerede spansk og rejste sammen med sin forlovede der boede i Costa Rica og om hun ikke havde hørt at der var forsvundet en dansker her ved byen Yaviza. Jo det havde hun men var kun på gennemrejse. hun var på vej fra Costa Rica og ned igennem Panama til Colombia og videre helt ned til Agentina. Dem hun var sammen med syntes at det var et mærkeligt mumlende sprog vi talte så det holdt vi op med og de skulle også finde en der kunne sejle dem til Colombia, det var hyggeligt at møde en hjemme fra.

 Det var i mellemtiden blevet sengetid og det var jeg ikke særlig glad for med alt det utøj der var i sengen, jeg havde en næsten halv liter mygge balsam med, den havde ikke hjulpet mod myg så jeg fyrede det hele ud over sengen og tog en joggindragt på og så ned i soveposen . Det var en forfærdelig varm nat at komme igennem ,men jeg overlevede stanken af myggesprayen og havde tilsyneladende og fået krybet til at forsvinde.

 Efter at vi havde været rundt i forskellige side løb til de store floder her i området skulle vi tilbage til Panama City. Vi skulle nu tilbage ad den mudrede vej , den var syntes vi ,en anelse bedre at køre på, og vi kom godt igennem. Da vi havde kørt Ca. 1/2 time på den lidt bedre vej kom der en bil kørende, den dyttede efter os og kørte ind foran vores biler 4 mand sprang ud og nærmest omringede os og sagde at der var politiet , vi skulle følge med. Vi spurgte hvad det drejede sig om .og de sagde at det var nogle problemer i Yaviza. Der hoppede en mand ind i hver af vores biler og vi bliv kørt til en lille by der hedder Meteti der ligger et lille stykke vej væk fra hovedvejen. Der var der et lille træhus som var indrettet til politistation .

Her fik vi at vide at vi var kørt uden at betale for vores sejletur. Det var hotelejeren der havde anmeldt os, Lem og Alf fortalte politiet at vi havde afregnet med indianeren .men han havde sagt til hotelejeren at han ikke havde modtaget nogen penge. Det var jo påstand mod påstand for vi havde ikke nogen kvittering. Politiet her i Meteti tog kontakt over radioen med politiet i Yaviza og de fik fat i indianeren og efter nogen tids forhør indrømmede han at har havde fået pengene. Det viste sig at det ikke var ham vi skulle afregne med. men derimod hotelejeren , og det var ham der betalte indianeren. Da indianeren havde indrømmet sagde hotelejeren undskyld til os over radioen og ønskede os en fortsat god rejse . Politiet undskyldte også, at de havde brugt vores tid og vi fik lov til at køre videre.

Cryptoheros panamense

 Vi er vel tilbage i Panama City hvor vi overnatter hos Lem de næste par dage. Lem havde som sagt fået tilladelse til at vi kunne besøge nationalparken og fange nogle forskellige fiskearter. Så vi kørte til Soberanian Nationalpark der ligger nær Panama City. Lem havde ligeledes fået en nøgle så vi kunne låse bommene op så vi kunne køre ind i parken. Den første flod hedder Quebrada Juan Grande her så vi for første gang Cryptoheros panamense , en Cichla art og Aequidens coeruleopunctatus og ungefødende . Vi havde ikke så meget tid til at være her for vi skulle op nord på mod Costa Rica. men ville vende tilbage senere for at se om vi kunne finde Geophagus Crassilabris.

Turen nordpå var en ren fornøjelse vejene var asfalteret og gode at køre på , og der var masser af floder der krydsede vejen. De fisk vi gik efter var Amphilophus altifrons . Tomocichla sieboldii, Tomocichla afrasi og Cryptoheros nanoluteum Amphilophus altifrons fangede vi Rio Chocha i nærheden af byen David , og Tomocichla sieboldii fangede jeg i Rio Gaitu der løber 31 km nord for byen San Francisco. Cryptoheros nanoluteum fangede vi Rio Guarumo der løber i nærheden af byen Chiriqui Grande i Bocas del Toro provinsen op mod Costa Ricas grænse her så vi den sammen med Tomocichla afrasi og en Amphilophus alfari  .

Tomocichla asfrasi

Efter en dejlig fisketur op mod Costa Rica skulle vi tilbage til Panama City og mødes med Lem igen, for vi havde ikke fanget Geophagus crassilabris og det var en af de fisk vi gerne ville have med hjem. Vi mødtes som sagt med Lem igen. Lem havde talt med en bekendt og beskrevet Geophagus crassilabris for ham . og han mente at der var et vandløb tæt ved Panama City der hedder Quebrada Costodia. Da vi kom ned til vandløbet lød der en masse skud fra pistoler. det viste sig at politiet holdt skyde øvelse i nærheden af floden men skød i modsat retning af os de kom da og spurgte om hvad vi foretog os her og fortalte at vi prøvede at fange nogle fisk og det var ok.

Selve vandløbet havde en god gennemstrømning og bunden bestod nogle steder af store klippeblokke og andre steder var der bare sandbund med en masse visne blade . Vi begyndte at trække vod og her fangede vi en del flotte Cryptoheros panamense og dem delte vi imellem os.Lem der gik og undersøgte et område med klipper råber efter mig at jeg skulle komme at se nogle fisk der svømmede på sandbunden imellem klipperne. Så jeg sprang over til ham og sagde at det lignede Geophagus. vi fik hentet nettet og begyndte at trække det imellem klipperne det var meget vanskeligt at fange fiskene de var meget hurtige. Men til sidst lykkedes os at fange en med store læber og det var Geophagus crassilabris der var her., så fiskeriet blev mere intensiv men det lykkedes os kun at fange fire stykker og det blev mig der fik lov til at forsøge at få dem med hjem.

 Vi havde kun en dag mere tilbage at fiske i og dette skulle foregå i nationalparken og her skulle der også være muglighed for at fange nogle G. crassilabris. Vi havde fisket i Quebrada Juan Grande, men Alf ville lige have nogle undervands optagelser med sit videocamera inden vi fortsatte ind i parken til en lille flod der hedder Rio Frijolito en klartvands bæk med sandbund og ikke ret høj vandstand , nogen steder var der ikke mere end 30 cm dyb , det var da også her vi så de første unger af Geophagus crassilabris . Jeg forsøgte at fange nogle af dem men var ikke hurtig nok.

 Det var Thorstein derimod han fangede omkring 10 stykker. Rejsen var nu slut og vi kom godt hjem med vores fisk og mine 4 Geophagus voksede hurtigt op så jeg kunne se forskel på han og hun og desværre var der 3 hanner og en hun. Da mine erfaringer med de andre nært beslægtede fisk er at man helst skal have flere hunner til han. Det gik da også galt efter at fiskene havde lejet tog jeg hunnen fra, men den spyttede æggene ud og da hunnen havde sundet sig i nogle dage blev hun sat til bage til  hannen som livet af hende. Thorstein fik aldrig noget ud af dem han havde. I 2001 tog Alf og jeg til Panama igen og her fangede vi Geophagus crassilabris i Rio Cañita ved byen Cañita der ligger i nærheden af Lake Bayano .Denne gang blev det en stor succes med at opdrætte Geophagus crassilabris så de er blevet udbredt Danmark Norge,Sverige og Finland .

Home